Hold B

DEN LILLE PRINS

2. - 5. oktober 2017

Spilletid: 16.00 – 17.48 (108 min)
Genre: Animationsfilm, Frankrig 2015, Dansk tale
Censur: Tilladt for alle - frarådes børn under 7 år

Filmen handler om en lille pige, som efter bedste evne forsøger at gøre sin stræbermor glad ved at følge hendes skemaer og stramme tidsplan. Men i stedet for at terpe lektier vil pigen hellere hænge ud med sin nye nabo, en gammel hvidskægget og lidt sær pilot. Han fortæller eventyrlige historier om Den Lille Prins, der bor i et magisk univers, hvor alt kan lade sig gøre.

MAX PINLIG

6. - 9. november 2017

Spilletid: 16.00 – 17.38 (98 min.)
Genre: Komidie, Danmark, 2008, Dansk tale
Censur: Tilladt for alle

Historien handler om drengen Max, der går meget op i at virke normal, men desværre altid kommer ud i pinlige situationer pga. sin mor. Heldigvis har Max en virkelig god ven, der hedder Hassan, som altid hjælper, når livet bare bliver for pinligt. Max er forelsket i klassekammeraten Ofelia og vil rigtig gerne være sammen med hende i juleferien og nytårsaften. Max’ mor vil gerne lave en dejlig jul til Max, men det bliver noget værre rod.

DEN STORE VENLIGE KÆMPE

8. - 11. januar 2018

Spilletid: 16.00 – 17.57 (117 min.)
Genre: Familiefilm / eventyrfilm, USA 2016, Dansk tale
Censur: Tilladt for alle, frarådes børn under 7 år

Filmen handler om den 10 årige pige, Sofie. Hun møder SVK som er en stor venlig kæmpe med enorme ører og en veludviklet lugtesans. SVK er et elskeligt tossehoved. Han bor i en hyggelig hule i Kæmpeland. SVK lever af chambrus og cigurker. Sammen tager de på eventyr i Kæmpeland, hvor de for alvor prøver at stoppe de andre kæmper, som bestemt ikke er lige så storhjertet og venlige. SVK tager Sofie med til drømmeland, hvor han lærer Sofie alt om drømmenes magiske, mystiske verden.

OPERATION ARKTIS

5. - 8. februar 2018

Spilletid: 16.00 – 17.40 (100 min.)
Genre: Drama, Norge 2014,Dansk tale
Censur: Tilladt for alle – frarådes børn under 7 år

Filmen handler om tre søskende, der sniger sig ombord på en redningshelikopter i den tro, at den flyver til Stavanger, hvor deres far bor. I stedet bliver de efterladt alene på en øde ø midt ude i det arktiske hav. Nu må de tre børn kæmpe for deres liv på naturens præmisser. De må stå sammen og klare sig igennem både snestorme og møder med sultne isbjørne og håbe på, at redningen når frem i tide.

KUBO - DEN MODIGE SAMURAI

5. - 8. marts 2018

Spilletid: 16.00-17.41 (101 min.)
Genre: Eventyr- / animationsfilm, USA 2016, Dansk tale
Censur: Tilladt for alle, frarådes børn under 7 år

Filmen om den japanske dreng Kubo, er en magisk oplevelse. Filmteknisk med en kombination af dukkefilm og computerteknologi og rent historiemæssigt, hvor Kubo drager ud på eventyr i den virkelige verden og i en drømmeverden, som Kubo selv skaber med sine historier. Kubo må rejse gennem denne eventyrverden fyldt med farer for, at løse mysteriet om hans døde far, den mægtigste samuraikriger verden har kendt, og for at redde verden fra den onde Månekonge.